Miraklet i kosteskabet

Besynderlig titel til køkkenprojekt, men det var lige den fornemmelse jeg stod med, da jeg blev bedt om at komme med et løsningsforslag til kunden.

Vi havde arbejdet samme før, og jeg vidste at det ville blive et både godt og givende samarbejde, samt at jeg fik solgt køkkenet.

Før
Efter

Så jeg gik i gang med at omdanne 6 m2 køkken, som var etableret i en tidligere biograf, hvor der var masser af rør, døre samt et vindue – men absolut ingen plads.

Mit materialevalg var meget begrænset, idet jeg gerne ville have nye hvide lofter, det ville give mig mulighed for at placere belysningen, præcis hvor den ville give lys, men også optisk kunne hjælpe mig med at få rummet til at se større ud.

Også væggene blev hvide, og dermed låste jeg mig fast på, at alle højskabe også skulle være hvide.

Kundes spisebord fik lov til at sætte ”dagsordenen” for det øvrige materiale valg – og noget karakter skulle ind i rummet, da valget af gulv blev en hvid olieret Douglas gran, lidt bred i plankerne, for at få ro på.

Den varme mørke træsort fra spisebordet, går igen i alle underskabe, ingen greb, helt rene linjer og en stålbordplade, som kan holde til det hele.……

Resultatet blev: Jeg nappede en bid af soveværelset, gjorde det til et helt enkelt soverum, med et enkelt bagudvendt skab, fra hjørnet i køkkenet.

Hele entreen blev inddraget, idet lejlighedens egentlige klædeskab blev orienteret mod gangarealet.

Mellem de gamle biografsøjler, fik vi en kombination af skabe til alt fra, elinstallationer til tørrestativer, og plads til kunst.

Selve køkkenet, blev en L løsning, og selvfølgelig blev højskabsvæggen etableret fra gulv til loft, inkl. sokkelskuffer, som går igen under alle underskabe.

Alt i alt en løsning, som gav lys og luft, familien et værk/værested – hvor de stortrives. Det lykkedes – miraklet i kosteskabet.